onsdag den 30. september 2009

Mon kineserne er interesserede i at udstille DF’s medlemmer i en af deres ZOO??

Undrer du dig mon over mit spørgsmål?


Pia Kjærsgaard og hendes fanskare snakker så ofte om danske værdier, men det har indtil videre ikke været muligt for mig, at finde en konkret udtalelse om hvilke værdier det er der tales om.

”Ligeværd” er en dansk værdi, vi har kæmpet for. Igennem 100 år har vi utrætteligt arbejdet for, at ligestilling, både mellem mænd og kvinder og f.eks. på det seksuelle område, var en umistelig dansk ret.” skriver Pia K i sit ugebrev 20. august 2007.

Hvem er ”vi”, som Pia hentyder til i sit brev? Mig bekendt, har Dansk Folkeparti ikke været på banen igennem 100 år – og mig bekendt blev der ikke utrætteligt arbejdet for ligestilling i år 1907 fra alle sider af folket som en del af de danske værdier. Hvis der med ”vi”, menes kvinder der kæmpede for ligestilling, så vil jeg give Pia K, at et landsdækkende Landsforbund for Kvinders Valgret blev oprettet i 1907.

Det store spørgsmål hertil bliver så, blev der også kæmpet for ligestilling mellem mørkglødede og lysglødede kvinder?

Var det ikke sådan, at der i 1907 var meget opmærksomhed på racehygiejne?

De sorte er på niveau med dyrene

Omkring år 1900 kunne hr. og fru. Jensen tage sig en dejlig spadserer tur rundt i Zoologisk Have på Valby bakke, hvor de blev fornøjede over at se zebraerne boltre sig på græsset, se løverne slikke sol, se japanerne passe deres børn, forundres over en flamingos farve og smile til hinanden….

En ganske almindelig dag … eller hov, blev der sagt ”se japanerne passe deres børn”???

Ja, for hr. og fru. Jensen havde nemlig muligheden for at opleve ikke kun dyr på deres Zoologisk Have tur, men også mennesker med anderledes udseende end dem selv.

Eksotiske folkeslag blev nemlig udstillet side om side med elefanter, aber og kameler. Her boede indere, samere, kinesere og andre mennesker fra forskellige kulturer i små falske ”hjemlige” landsbyer.

Her blev det racehierarki, som var en udbredt forståelse i den vestlige verden på det tidspunkt, tydeliggjort ved at på nederdrægtig vis at udstille disse mennesker, som var de dyr.

At homo sapiens så er et dyr er så en helt anden diskussion – og havde der boet tyskere, svenskere, englændere og andre vestlige civilisationer i små falske ”hjemlige” landsbyer side om side med inderne, kineserne, japanerne og de andre, så havde det på sin vis været lettere at forholde sig til det med anno 2009 beskuer-briller. Men i orden havde det stadig ikke været.

Nogle af dem der blev hentet hertil fik ingen løn, og flere døde under opholdet. ”Meget tyder på, at de fremmede på folkeudstillingerne er blevet behandlet efter, hvordan de racialt blev opfattet” forklarer Rikke Andreassen og hun fortsætter ”Kvinden var ansvarlig for videreførelsen af nationen og racen, derfor blev de holdt ansvarlige for deres gerninger, når de stred imod den officielle moral”.

Kvinden der hentydes til er den danske kvinde, den danske kvinde som ikke lever op til de danske værdier anno 1900.

De danske raceopfattelser og den danske racebiologi fra starten af det 20. årh., minder ufatteligt meget om Pia. K’s nedværdigende udtalelser om de muslimske minoriteter, som hun med sine paranoide forestillinger har gjort til majoriteten.

Der er ingen tvivl om, at der skal arbejdes med indvandrer- og flygtningesituationen, men spørgsmålet er på hvilken måde.

Hvis man har de holdninger, at ens races værdier er de bedste – så skærer man automatisk alle andre over en kam og siger at man selv er bedre end dem.

Hvis ikke man kan forholde sig til at tiderne skifter og huske at man selv må hjælpe til at rette op på de skandaløse situationer menneskeracen har bragt verden i, hvordan kan man så være stolt af sine værdier??

Jeg bliver mere og mere overbevidst om at Pia K. & co. har lyst til at udstille andre i små falske ”hjemlige” landsbyer, som vores stolte land gjorde for små 100 år siden.

Hvad ville Pia.K og hendes fanskare mon sige til at blive udstillet i en af Kinas Zoologiske haver??

mandag den 28. september 2009

Mon Dansk Folkeparti bevidst arbejder mod Københavnerkriterierne?

Vil et land være medlem af EU, skal visse kriterier opfyldes. I 1993 opfandt de daværende medlemslande et begreb – nemlig Københavnerkriterierne. 


Dette begreb dækker over en række politiske og økonomiske betingelser, som de kommende ansøgerlande skal opfylde for at få en plads inden for EU’s fine rækker.

Kort opridset nævner Folketingets EU-oplysning begrebet således:

1. Det politiske kriterium

Landet skal have stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal.

2. Det økonomiske kriterium

Landet skal have en fungerende markedsøkonomi samt kunne klare konkurrencepresset og markedskræfterne inden for EU.

3. Kriteriet om overtagelse af EU's samlede regelværk "acquis communautaire"

Landet må være i stand til at påtage sig de forpligtelser, der følger af et medlemskab, herunder acceptere målet om en politisk, økonomisk og monetær union.

Hvis vi ser på det første punkt, så begynder det at give mening, at DF er modstander af EU-politikken.

Demokratiet vakler under DF’s regerings støtte

”A democracy is nothing more than a mob-rule, where fity-one percent of the people may take away the rights of the other forty-nine” sagde Thomas Jefferson i tidernes morgen.

Nu har tiderne ændret sig meget siden Jeffersons uafhængighedserklæring blev skrevet, og folkets repræsentation i samfundet har ligeledes fået en tydeligere rolle.

Fordelen ved det demokrati vi har i det danske begrebsland vi lever i, er at vores opposition stadig har mandater til at stemme ved lovforslag, selvom mandatet i sig selv tilhører den enkelte politiker og ikke selve partiet, så gør dette, at Jeffersons udtalelse ikke helt træder i kraft den dag i dag i vores land.

Men der findes ét parti i regeringen, som tydeligt kører en politik – der både går mod demokratiet, samt de politiske kriterier der gør at vores land kan være medlem af EU.
Partiet kører en form for politik, der viser – at da de er på regeringens side, som støtteparti – at deres holdning lige præcis er som Jeffersons mobberegels citat foroven.

For demokratiet vakler når et minoritetsparti vil bestemme over andre minoriteter, og særligt når dette minoritetsparti ikke gør det med respekt for menneskerettigheder og respekten for og kravet om beskyttelse af et mindretal.

DF er et parti der er imod EU, hvilket i sig selv er helt i orden – men er det i orden, når det går ud over majoriteten af befolkningen, fordi vi alle påvirkes af deres xenofobiske tilstande??

Kan vores land stadig siges at leve op til Københavnerkriterierne??

lørdag den 26. september 2009

Dødstruslerne vi ikke hører om....

Når fundamentalister viser deres vrede på truende maner, så plejer det at blive slået stort op på størstedelen af dagligdagens aviser.

Vi hører om breve med trusler om liv der risikerer at blive lemlæstede eller myrdede, vi hører om terrortrusler fra fundamentalister og ekstremister … vi hører om det dagligt..

Men når der bliver sendt sms’er af sted med beskeder som ”muslimerne vil slå os alle sammen ihjel, måske burde vi starte med dig”, så kan man kun undre sig over at pressen ikke har taget fat i dette.

Det blev hurtigt nævnt, og lige så hurtigt tysset ned igen – kun hos P4 blev det nævnt …

Regeringens klamme hænder?

Hvad er grunden til, at når fanatiske grupperinger, som ikke er muslimske, sender dødstrusler – så bliver det tysset ned??

Hvem er det der har bedt pressen om at glemme de opfordringer SIAD er kommet med til deres fanskare …?

Jeg nægter at tro på, at der ikke sidder danske journalister derude, som gerne ville skrive mere om de såkaldte ”ekstrem danske værdi fanatiske grupperinger”, som vi har vores lille begrebsland?

Så et eller andet må der ligge bag, at der ikke bliver skrevet om trusler på danske politikere når de siger ja til en moske i det københavnske nordvestkvarter.

Hvorfor er det ok, at en forening kan få lov til at lave en liste over, hvad de selv kalder danske ”landsforrædere”?

De politikere som nu er på denne sortliste hos SIAD har man ikke hørt noget til … er det pressen der ikke vil tale med dem, eller dem der ikke vil tale med pressen …?

Jeg fristes til at tro det første … da regeringen, som har en ufattelig stor finger med i mediespillet dagligt påvirkes af et støtteparti, hvis største fanskare lige præcis er tilhængere af SIAD!

lørdag den 19. september 2009

Tør DU tale om racespørgsmålet??

Nu kunne jeg godt tænke mig at simre lidt om ordet race – og hvordan det opfattes, samt hvordan vi som mennesker forholder os til race!


Selve ordet race betyder jo som bekendt en gruppe af individer inden for en art som har fællestræk der er forskellige fra andre grupper af individer overfor arten.

Synes lige at vi skal slå fast, hvad en art så er i forbindelse med det her indlæg. En art er så en gruppe af individer som kan få fertilt afkom med hinanden, men altså ikke med individer tilhørende en anden art.

Nutidsmennesket a la homo sapiens er den eneste nulevende menneskeart på jorden – denne art er så delt i grupper, som vi igen kalder racer for at have et ord at sætte på det – den store raceforskel mellem menneskearten er pigmentet! Og faktisk, så er det ikke engang pigmentet der er forskellen, det er den måde pigmentet vælger at vise sig på der er forskellen.

Ser I, vi mennesker er nemlig så smart indrettet – at vores fælles pigment tager hensyn til, hvor vi er bosatte og derfor er vi fx så blege her i Norden – vores knogler har brug for at suge Solens stråler til sig og derfor er vores hud lys, så vi kan suge d-vitaminer til os når det er muligt, hvilket det jo ikke lige så ofte er, som det fx er i Afrika – hvor pigmentet viser sig i form af at beskytte individet mod Solens stråler ... fordi strålerne jo ikke kun kommer til os i form af venlige d-stråler!

Alligevel – så er det lykkedes menneskets ellers ret så smarte hjerne at overbevise en del mennesker i tidernes morgen om, at denne forskel i pigmentets fremkommelighed i vores hud var en så stor forskel, så vi da ikke kan være af den samme race ... det er jo så noget vrøvl! Fordi, som vi lige har fået konstateret – så er vi faktisk det ... pigmentets fremkommelighed er ikke en forskel men faktisk et menneskeligt gen, som beviser vores arts overlevelsesmuligheder i både kolde og varme egne!

Nå – men denne form for racisme er heldigvis ikke så udbredt mere ... MEN racespørgsmålet er nu stadig en uløst problemstilling, bare i andre former end den med pigmentet.

Vi skal ikke leve adskilt efter hudfarvens pigmentering, men bo efter valg – Alligevel ses det mange steder, at folk med samme farvepigmentering bor sammen og holder sammen .... Hvorfor??

Fordi racespørgsmålet som nævnt stadig er en uløst problemstilling bare med andre grumme ansigter .... den viser sig i form af at mange af de forskelligfarvede pigmenter på en eller anden måde stadig spiller ind, fordi fx i Europa har racespørgsmålet fået ”Renæssance – nu i skikkelse af muslimen, visuelt repræsenteret ved tørklædet” – dette siger David Eng, mens han understreger at det her er nødvendigt at tale om race, selvom det ikke er politisk korrekt ... Og jeg er enig med ham...

Jeg mener desuden, at der skal tales om, hvorfor der er ”sorte kvarterer” i USA, og hvorfor der stadig er hvide minoriteter der blander sig i Afrikas politik på en meget ukorrekt måde...

Vi skal have gjort op med pigmenteringens klamme greb ... alle er lige uanset hvordan deres hudpigment har hjulpet dem til at slippe for at blive skadet af Solens stråler....

Artiklen er ældre af dato, men for mere info læs mere: http://www.information.dk/158570

mandag den 14. september 2009

Tydeligere og tydeligere hører vi det …..

Det startede med et tryk på en tast og opfordringen til at lade alles meninger komme til høre – lade alles meninger være med til at tælle.

Langsomt, men sikkert, er en positiv samhørigheds ”revolutionistisk” gruppe ved at samle sig fra mange sider af dagligdagens menneske i Danmark.

Det der er fælles for disse mennesker er, at alle lader til at rette sig mod forhold, der opleves som urimelige eller utålelige eller begge dele gange utallige ting man ikke ville udsætte sig selv for …

Og når man ikke vil udsætte sig selv for det – så er det man må spørge; ”Hvorfor så udsætte andre for det?”

Hvorfor stille sig på tværs af kulturer og historiens tydelige gang? Assimilationer af mennesker er ikke og bliver jo aldrig integration.

Hvorfor bruge alle sine kræfter på at holde nogle hundrede flygtninge totalt ude af vores samfund, når man i stedet kunne nå så meget længere ved række hænderne ud og sørge for, at dem der er her og dem der kommer hertil får mulighed for at blive en del af vores fællesskab?

Nu tænker jeg primært på politikerne, som dagligt arbejder for folket og ikke viser det – politikerne kører deres egen linie uden at lytte til de mennesker som de arbejder for – nemlig de ganske almene borgere, som mig og sikkert som dig der læser mine ord.

Politikerne arbejder ikke for sig selv – de arbejder for os, for vores samhørighed og for vores velfærd i det vi nu til dags kalder den danske stat.

Oftere og oftere hører vi, at DF har sneget sig ind i vores nuværende VK regering, som VKO regering, eller endda VOK … Jeg kan ikke lade være med at tænke; ”Hvornår er der et medlem fra DF, der kalder vores regering for OKV regeringen?”

Hvad er det Pia Kjærsgaard & CO har misforstået ved at være et støtteparti?

Hvem har givet DF’s medlemmer rettigheden til at indlemme sig i regeringsmagten?
Hvem har givet dem rettigheden til at bestemme, hvad der er dansk?

Spørgsmålene er mange og slutter ikke her … de vil senere dukke op i nye indlæg og i nye tanker – i min blog og i andres …. For langsomt, men sikkert, har en positiv samhørigheds ”revolutionistisk” gruppe samlet sig … og lyden fra løvernes retoriske oprørskamp mod DF’s og andre med lignende samvittighed lyder højere og højere for hvert sekund…

Kan du høre det….???

tirsdag den 8. september 2009

Børnehaveretorik fra både den ene og den anden side!!

Hvad er det lige der sker for DF’s socialordfører Martin Henriksen når han nu kræver, at de muslimske lande skal undskylde?

Det er jo en gang total mudderkastning … ”Jeg gør ikke noget, før du gør noget” – Hvor langt er det lige man kommer med den form for sociale opførsel? Det er børneretorik på laveste niveau fra både socialordførerens og de islamistiske fundamentaslister side ... ikke til at få den ene til give sig før den anden .. de bliver bare mere og mere stædige!

Har Martin Henriksen ikke overvejet, at han dermed har kastet sig selv fuldkommen over på den samme banehalvdel, som de fanatiske islamister er på?

Dette gør han på smukt retorisk politiker niveau, ved at erklære at han vil have at vi, vi alias Danmark – ”spiller bolden tilbage på deres banehalvdel og kræver nogle undskyldninger derfra”.

Her er Martin Henriksens udkast til et brev til de muslimske nationer:

”Vi takker for henvendelse angående en eventuel undskyldning for en tegning, der blev bragt i de danske aviser for nogle år siden. Vi har overvejet sagen, også i et historisk perspektiv, og konkluderer, at før vi kan realitetsbehandle anmodningen, ønsker vi i den vestlige verden følgende:

1. En undskyldning for den massive undertrykkelse af kvinder

2. Et fuldt stop for stening, piskning og hængninger for overtrædelser af sharialoven

3. En undskyldning for og stop af hetz mod anderledes troende/tænkende samt omfattende hærværk og urostiftelse i de vestlige lande, der har taget imod flygtninge og indvandrere.”

Martin Henriksen har tilsyneladende glemt, hvad det betyder at være social – hvordan kan det anses som socialt, at kaste bolden tilbage på deres banehalvdel? Er det den rigtige vej frem – at sige, æhh bæh – vi er da bare ligeglade med, at vi har såret jeres følelser og så bare lege videre uden at tage sig af det sociale ansvar? Er det den rigtige vej frem at sige, efter vi har såret jeres følelser – så skærer vi lige alle muslimske lande og dermed samtlige af deres borgere over én kam og beder dem alle undskylde for noget som minoriteterne står for? Som de fanatiske islamiske grupperinger står for – og som nogle af de regeringer, som vores eget lands regering rent faktisk støtter står for?

Er Martins Henriksens krav baseret på samtlige muslimske nationer – for hvis, så spørger jeg om, hvordan Mali fx kan stå til regnskab for hvad de laver i Saudi-Arabien eller Afghanistan? Kunne socialordføreren måske finde ud af, at adskille islam fra islamisme og rette sin henvendelse udelukkende til dem der rent faktisk burde tage sig sammen ligesom som han anfører? Hvis han gjorde det, ville han straks flytte sig et stykke væk fra banehalvdelen han befinder sig på sammen med islamisterne .. han kunne flytte sig væk fra dem, ved lige præcis ikke at skære alle over én kam!

Hvordan kan socialordføreren fra DF kræve stop for sharialovgivningen fra samtlige nationer når ikke engang samtlige nationer kører med sharialovgivningen som Martin Henriksen med sine ord påpeger i sit udkast?

Martin Henriksen mener åbenbart ikke, at tegningen af profeten Muhammed med en bombe på hovedet var en form for sort satirisk hetz mod anderledes troende/tænkende siden han ikke umiddelbart mener der skal undskyldes for noget som har stødt mange mennesker.

Hvordan kan han se sig selv som mere social, når hans parti ikke er villig til at hjælpe de flygtninge og indvandrere som præcis er kommet til vores land fordi det skulle være mere socialt anlagt end det land de er taget væk fra? Og har han tænkt over årsagen til, at der kommer flygtninge herop … kunne det mon ske, at det til stor del skyldes invaderingerne af vestlige tropper og Martin Henriksens ”modstandere på samme banehalvdel” – nemlig de fanatiske islamister, som rent ud sagt ikke har noget med islam at gøre!

I øvrigt vil Martin Henriksen have ”en række kyndige historikere opremser 'de mange overfald, etniske udrensninger osv. som op igennem verdenshistorien er begået i islams navn'.”

Det i sig selv er vel også ganske fint, hvis disse kyndige historikere så også sørger for at understrege at det er gjort i islamisternes navne og ikke i islams navn – og faktisk, så har islamisterne begået det i Allahs navn … ikke i islams navn, eller i islamisternes navn, men i Allahs navn.

Prøv at se tilbage i historien Martin Henriksen, og se hvor mange etniske udrensninger du kan finde gjort af islamister i løbet af de 1400 år der er gået siden Muhammed døde … og prøv, bare prøv, at se om du kan finde, hvor mange udrensninger der er sket i kristendommens navn – og for den sags skyld i jødedommens navn!

Og fortæl mig så lige bagefter hvad du fandt ud af….

Hilsen fra en af Danmarks Løver

mandag den 7. september 2009

Et opkald fra en fuldmægtig fra Justitsministeriets politikontor gjorde mig en hel del klogere…

For det første har jeg hermed lært og fået bekræftet, at Hr. Justitsminister Brian Mikkelsen ikke selv kan svare på henvendelser direkte til ham selv.

Ligeledes har jeg erfaret, at denne fuldmægtig fra Justitsministeriets politikontor ikke har større retoriske redskaber end størstedelen af de politikere vi dagligt ser.

Den fuldmægtige ringede til mig, for at give svar på et brev jeg sendte til Hr. Justitsminister d. 13/8 – 2009, for at bede om forklaring og svar på de ekstrem løse håndled vi så hos nogle mennesker i vores danske politikorps under rydningen af Brorson Kirken.

”Hedder du Brian Mikkelsen spurgte jeg??” – hvilket han måtte bekræfte han ikke gjorde. Han havde fået tjansen fra Justitsministeren at svare på mit brev … men siden han ikke kunne garantere, at Justitsministeren har læst mit brev, selvom det er stillet direkte til ham, hvordan kan jeg så være sikker på, at det egentlig er Brian Mikkelsen selv der har bedt hans fuldmægtige fra Justitsministeriets politikontor svare på hans vegne?

Desuden så undres jeg over, at en fuldmægtig kan svare på Brian Mikkelsens vegne – ved han præcis, hvad ministeren mener? Og hvis der ikke engang har været Justitsminister øjne på mit tidligere brev, hvordan kan denne fuldmægtig så have anelse om, hvad Brian Mikkelsen ville svare til mine spørgsmål?

I løbet af samtalen, fik jeg at vide, at Justitsministeriet har noteret sig mine holdninger – det er fint, men kan jeg i det mindste så ikke få nogen konkrete svar på mine holdningsspørgsmål?

Er det mon fordi, at Justitsministeren ikke kan finde ud af at vise sig som en minister der er til at drøfte med – og fordi han ikke kan finde ud af at leve op til hvad ordet minister ordret betyder?

Mon det er meningen, at man skal sætte det helt store i gang for at få et konkret svar på Justitsministerens holdninger og handlinger i forhold til de punkter jeg har krævet svar på?

Hvad tror I...... er det muligt, at få et ordentligt svar ud af Justitsministeriet??